Mariekirken

Da man byggede kirken var der ikke ret mange penge at gøre godt med, men efterhånden som menigheden fik bedre råd blev der foretaget reparationer og ombygninger ude og inde. 

I 1890 var spiret ved at falde ned, så man måtte lægge nyt tag på. Man forlængede samtidig kirken et stykke mod vest, og på taget af vestgavlen opsattes et nyt tårn til kirkeklokken. 

Ved en gennemgribende ombygning under tydelig påvirkning af Jens-Klints “Bygmesterskole”, der står bag Grundtvigskkirken i København, ændrede den røde murstenskirke helt karakter i 1917 hvor der blev tilbygget et karakteristisk kompakt, kamtakket kirketårn, i sin nuværende skikkelse fremtræder kirken som en hvidtet korskirke med et ret lavt vesttårn, en smuk bygning. 

Ved menighedens dannelse i 1875 indgik en kirkegård ikke i planerne. De fleste medlemmer havde jo deres slægtsgravsteder, som ingen drømte om at svigte. Men allerede i 1903 blev sagen bragt på bane og gentagne gange i de følgen årtier blev sagen drøftet. 

På generalforsamlingen den 11. maj 1952 blev der nedsat et kirkegårds udvalg der allerførst skulle prøve at indsamle midler til etablering af en kirkegård. Anlæggelse af en kirkegård må nemlig ikke berøre kirkens driftsregnskab. Man havde allerede købt en mark vest for kirken, men man manglede tilladelse til at bruge arealet som begravelsesplads. 

Kredslægen afviste projektet af sanitære grunde. På Bøvlingbjerg var der brønde, men disse blev imidlertid ikke brugt. Afgørelsen blev anket og kørt frem og tilbage i systemet til den lige så stille gik igennem – dog uden en egentlig godkendelse. 

Man ved heller ikke præcist, hvornår kirkegården blev indviet, måske omkring Alle Helgen i 1953. Dog er det sikkert, at første begravelse blev foretaget 7. januar 1954. På generalforsamlingen i 1955 afsluttede man officielt kirkegårdssagen. Menigheden og kirken er gennem årene blevet betænk med mange gaver. En mand syntes, at det var upraktisk, at kirkegæsterne skulle benytte friskolens toilet. Det kunne man ikke byde dem. (de første år havde mændene brugt det østre hjørne ved nordre korsarm, medens de satte deres lange piber ved vest hjørne inden de gik ind til gudstjenesten) 

Han foreslog, at der i kirkens våbenhus blev indrettet et lille dåbsværelse med tilhørende toilet og håndvask med varmt og koldt vand. Han bad præsten om lavet et overslag og så i øvrigt sætte arbejdet i gang. Det blev dog dyrere end beregnet, for fundamentet bestod kun af marksten. 

I bestyrelsen besluttede de at menigheden selv ville betale de uforudsete ekstraudgifter. Det fortalte præsten den anonyme giver, men han tog uden kommentarer sit checkhæfte frem og betalte det samlede beløb. En gave er en gave- og så takkede han endda håndværkerne for pænt udfør arbejde. 

Næst sidste store renovering blev udført 1999, hvor tæppet i gangen blev skiftet med gule teglsten, hvilket også førte til en ønsket bedring af akustikken. De to øverste bænke i kirken blev taget væk. En forbedring for både øje og øre. Samme år blev der bygget ny velfærdsbygning. Indeholdende kontor, bade og omklædnings- faciliteter til gravér og kirketjener, I bygningen er der et toilet for besøg på kirkegården og der er redskabsrum. Alt i alt, gode og nødvendige faciliteter.

Efterår 2008 blev der igen foretaget en stor renovering, hvor der blev malet i kirkerummet næsten overalt, og vinduerne blev renoveret, så alt var fint til Årsmødet i forsommeren 2009 i Foreningen af Fri- og Valgmigheder som Bøvling Valgmenighed stod som vært for sammen med Lemvig Valgmenighed. Billeder fra renoveringen kan ses under Galleri.

Bøvling Valgmenighed fejrede søndag den 29/10-2000 125 års jubilæum. 256 mennesker deltog, først i gudstjeneste, så kaffebord på friskolen og derefter foredrag i kirken af Ebbe Kløvedal Reich, om Folkekirken før, nu og i fremtiden.

Litteraturhenvisning til de måtte ønske at vide mere.

” – og det blev dagligdag”
Jubilæumsskrift v/ 125 års jubilæet 2000

Bøvling Valgmenigheds historie 
Redaktion Kurt V. Andersen Kan købes hos menighedens præst og er tilgængelig på biblioteker

“Folk i bevægelse”
Henning Ringgaard Lauridsen Kan købes hos Lokalhistorisk Arkiv i Bøvling og er tilgængelig på biblioteker

I 1874 skulle sognepræst i Bøvling og Flynder sogne pastor Dreyer gå af.p.g.a. alder. Han var nogle år forinden blevet presset til at ansætte en personlig kapellan, da menigheden ikke var tilfreds med hans måde at prædike på. 

Ved sognepræstens afg. var den unge sønderjyde Jes Anton Jessen kapellan. Han var vellidt som prædikant og folk søgte til Bøvling kirke. 

Folk af grundtvigsk observans ønskede, at Jes Jessen blev sognets nye præst og den gamle sognepræst kunne kun bifalde dette forslag. Måske havde man på fornemmelse at det ikke bare ville gå af sig selv, så der blev indledt en underskriftsindsamling til fordel for ansættelsen af Jessen. 

231 familiefædre, som det hed, repræsenterende lige så mange husstande, underskrev en ansøgning om, at kapellanen, Jens Anton Jessen, måtte blive udnævnt til sognepræst for Bøvling og Flynder. Fra missionsk side blev der også lavet en underskriftsindsamling , der dog kun gav 17 underskrifter. Altså et klart mindretal. Men den del af menighederne havde de bedste politiske forbindelser. Blandt missionsfolkene var der en bror til kredsens højrefolketingsmand Aaberg. 

I Bøvling havde man nok en anelse om at det kunne blive svært at få en grundtvigsk præst udnævnt så to gårdmænd fra sognet rejste til København og fik foretræde for kong Christian den 9. og kultusministeren og frembar på den måde sognenes ønske. Mødet med kongen blev en oplevelse for de to bønder fra Bøvling. 

Kongen mødt frem i generalsuniform med sablen slæbende på gulvet. Det er sikker ikke tilfældigt, at det lettere komiske skær over sceneriet er blevet understreget i den senere fortælling om begivenheden . Den ene af gårdmændene, Mads Agger oplæste sognenes andragende for kongen, hvorefter kongen spørger “Er denne Jessen venstremand? ( venstrefolk blev anset for at være rabiate venstreorienterede). Til det svarer Agger :”Ja det tror jeg han er”. Kongen: ” Hører han til de såkaldte grundtvigianere? “. “Ja” svarer Agger “det er derfor vi ønsker ham som sognepræst”. Christina den 9. gav sig derefter til at omtale Grundtvigs anskuelser på en måde som afslørede, at han ikke vidste hvad han talte om. Da den tale var til ende sagde Agger: ” Ved Deres Majestæt i grunden hvem Grundtvig var, eller hvad han ønskede for det danske folk? Deres Majestæts ord vidner ikke derom.”

Mads Agger

En ret frimodig optræden af en vestjysk bonde må man sige, og audiensen var dermed slut med kongens ord om at de to bønder kunne få nærmere besked af kultusministeren. Man kan formode at afgørelsen var truffet allerede før audiensen. Kort tid efter forelå udnævnelsen af Jakob Julius Mygind til sognepræst for Bøvling og Flynder. Han var ikke lige det missionsfolkene havde håbet på, men han var en arg modstander af Grundtvigs kirkelige anskuelse.

Hele denne historie og fornemmelsen af, at der var bagt politiske rævekager udløst naturligvis harme på egnen. Den harme blev forvandlet til handling. Folk tog sagen i egen hånd. Inspireret at Grundtvigs stærke og myndige tale om frihed på åndslivets område, i tiltro til at folk er duelige nok til selv at håndtere en menighed, (altså kloge nok til at vælge deres egen præst) og bære det åndelige og økonomiske ansvar for en menighed, løste mange i første omgang sognebånd til præsten i Fjaltring og arbejdede der efter for dannelsen af Bøvling Valgmenighed.

Valgmenighedsloven fra 1868 tillod, at en kreds af mindst 20 familier kunne danne en Valgmenighed inden for folkekirkens rammer. De skulle selv vælge præst og betale løn samt opføre kirke og præstegård. Et stort arbejde ventede inden man kunne nå så langt. Et femmands udvalg gik i gang med at skaffe de nødvendige midler til køb af præstegård og opførelse af kirke. 

52 familier i Bøvling var med på ideen og der blev indsamlet 2211 kroner i sognet. Mindste bidrag var 1 krone og det største lød på 1000 kroner. Også venner ud over landet bidrog med økonomisk støtte, i alt blev der indsamlet 5.192,78 kroner på en tid, hvor en håndværkers dagløn var på under 2 kroner. 

Den 24. april 1875 blev grundstenen lagt til valgmenighedskirken i Bøvling. Bygmester Jens Rasmussen fra Sdr. Nærå, havde tegnet kirken han havde desuden tidligere været bygmester på valgmenighedskirken i sin hjemby.

Det var lokale håndværkere og frivillig arbejdskraft, der under Jens Rasmussens kyndige ledelse fik bygget kirken. Den samlede pris med alt nødvendigt inventar blev 6.445,94 kroner. 

Under kirkebyggeriet, den 23. oktober 1875, gik alle papirer angående godkendelse som valgmenighed i orden, og så gik det for alvor hurtigt. Til præstebolig købte man gården Lillebjerg, der blev bygget om. Jes Jessen blev ansat som den første valgmenighedspræst, og hans løn blev aftalt til 800 kroner i året plus brugsretten til gårdens 16 tdl.. Hertil kom så offer ved gudstjenester i kirken. 

Søndag den 14. november 1875 blev den nye kirke indviet, og derefter blev Jessen indsat som præst for menigheden. Vadmelsklædte bønder havde selv bygget kirke og valgt deres præst. Man kunne selv, uanset hvor vanskeligt det på forhånd havde set ud. 

Den nye kirke var ikke prangende på nogen måde. Den var beskeden i ydre ikke mindre beskeden i det indre med pudsede vægge, gipsloft og cementgulv kun inden for alterskranken havde man flottet sig og lagt trægulv. 

Kirken fik navnet Mariekirken efter sin grundplan, der har form som et Mariekors. Bøvling Valgmenighedskirke ligger i selve Bøvling by, nær forsamlingshuset. Menigheden i Bøvling var fra begyndelsen et eksempel for store dele af Vestjylland. De to første præster i Bøvling Valgmenighed var også præster for Valgmenighederne i Lemvig og Holstebro. 

Søndagens gudstjeneste står stadig i centrum med god deltagelse og opbakning og menigheden har at nært samarbejde med Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, som i 1877 blev oprettet af menigheden. Man udgiver i fællesskab skole/kirkeblad en gang i måneden er der fælles morgensang i Mariekirken, hvor friskolebørn, efterskoleelever, dagplejebørn, forældre eller hvem der måtte have mulighed og lyst deltager. Menigheden har ikke såkaldt mini konfirmand undervisning, da børnene i friskolen hører bibelhistorie og er hjemme i den, når de kommer til konfirmationsforberedelse. Bøvling Valgmenighed tæller i dag godt 700 medlemmer, hvoraf størsteparten er hjemmehørende i Lemvig Kommunes sydlige del. På en årlig generalforsamling vælges bestyrelsen (menighedsrådet), og i dag betjenes menigheden af valgmenighedspræst Marianne Nørgaard Gyldenkærne (indsat 1. september 2013).

Menighedens præster

• Jes Jessen 1875 til 1891
• P.  Chr. Nielsen 1891-1929
• Sigurd Laursen Vig 1930-1937
• Johannes Lomholt  1937-1970
• Sv. Aa. Bülow 1970-1990
• Poul Berg 1990-1997
• Kurt V. Andersen 1998-2013
• Marianne Nørgaard Gyldenkærne 2013-