Bøvling Valgmenighed

- en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

 

 

 
      Referat    
 

 

 
     
 

Bøvling Valgmenighedskirke Mariekirken ligger på 
Høvsørevej 2,
7650 Bøvlingbjerg

mellem friskolen, efterskolen og forsamlingshuset, som er menighedens nærmeste.
Se kort
Læs mere om Bøvling sogn her


Bøvling Valgmenighed bygger på N.F.S. Grundtvigs syn på menighed og folk.

Bøvling valgmenighed er en del af Den danske Folkekirke, men i alle organisatoriske og økonomiske forhold ansvarlige for egne forhold.
Ledet af en bestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling.

 
 
 
  På denne side er der referat fra flere arrangementer, generalforsamlinger og udflugter. Se også siden med billeder fra ture m.m.

Filmaften på Friskolen onsdag den 1. februar 2012

Det var en dramatisk film om Martin Luther. Kurt V. Andersen fulgte op på filmen ved at holde et mindre foredrag om den, så vi fik lidt mere baggrundsviden om den og Luther, en mand som har betydet så meget både for samtiden og for vor egne tid.

Nytårsmøde mandag den 2. januar 2012 med sognepræst Egil Hvid Olesen og tidligere højskolelærer Hans Thimes Kristiansen.

Egil Hvid Olsesen holdt først en tankevækkende prædiken i Mariekirken. Efterfølgende underholdt de begge i forsamlingshuset, hvor Egil Hvid fortalte og tolkede Hans Thimes salmer, og Hans Thimes sang dem samtidig med, at han spillede på guitar og publikum sang med så godt de kunne. Det var meget spændende salmer og lidt noget andet end, som vi er vant til at høre og synge. 

Kirkekoncert med Inger Kold og Karen Skovbjerg søndag den 11. december

Det var en meget fin koncert, hvor Inger Kold sang med sin flotte stemme kendte og mindre kendte salmer med Karen dygtig ledsaget på orgel.
Der blev efterfølgende sunget flere sange og salmer efter kaffen i forsamlingshuset, hvor Kurt roste de fremmødte for, at de var så gode til at synge, så næste år kunne han godt tænke sig, at konfirmanderne skulle inviteres sammen med for at høre hvordan der kan synges.

Efterårsmøde i Midt- og Vestjyske valgmenigheder søndag den 9. oktober

Der var god tilslutning ca. 150. Mødet blev indledt med gudstjeneste ved Kurt V. Andersen i Mariekirken, hvor han holdt en rigtig god prædiken. Derefter var der middag i forsamlingshuset, hvor der blev serveret en fin middag. Efterfølgende gik man over i Friskolens gymnastiksal, hvor Svend Buchard havde en sangtime med både nyere og ældre sange. Det gjorde han meget godt, med både at synge og spille og fortælle lidt om sangene, selv om han sagde, at vi skulle synge i stedet for, at han skulle snakke. Valgmenighedspræst Peter Hedegaard fra Holstebro talte over frihed, han kom rundt om mange ting og forfattere og alle de kloge ord, som er sagt om frihed, og han kom også selv med kloge og underfundige ord. Mødet sluttede med kaffebord i forsamlingshuset, hvor formanden i Bøvling valgmenighed takkede alle for en god dag. Karen Bjerre fra Hostebro inviterede alle til at komme til Holstebro næste år, men det skulle været den sidste søndag i oktober, som det plejer at være.

Billederne er fra gymnastiksalen med Peter Hedegaard og Svend Buchard

Så har vi været på udflugt den 13. september 2011. Se billeder her foto Tage Larsen

Desværre kom der et par sene afbud p.g.a. sygdom, men vi blev 39, der deltog

i dette års udflugt. Men sikke et vejr, gad vide hvem der havde fødselsdag den dag?

I lidt regn, men med megen blæst indtog vi morgenkaffen på Sir Lyngbjerge,

Et sted vi alle ofte kører forbi og ofte tænker, "gad vide, hvad det er". Det ved vi nu, efter en god orientering fra Jens Erik, så mon ikke vi en anden gang kører op på bjerget for med det vejr, vi oplevede, havde ingen lyst til at kravle op i det store udkigstårn – men måske en anden gang.

Så gik turen til Grove kirke, hvor vi så de mange flygtninge- og soldatergrave,

der i dag holdes af den tyske stat.

Frokosten nærmede sig og vi indtog den ved Nygaard Gamle skole. Her var bænke og borde udenfor og selve skolens indhold var flyttet til Skjern museum. Heldigvis havde Jens Erik fået tilladelse til, at vi kunne benytte Jagtforeningens opholdsrum. Den medbragte mad og drikkelse blev fortæret, medens regnen stod ned over skydebanerne.

Turen gik nu til Møltrup Optagelseshjem, hvor vi fik en virkelig god orientering om stedets virke i dag og op gennem de mere end 100 år, og den dejlig kaffe med hjembagt brød blev indtaget. Vi havde jo aftenen før haft høstgudstjeneste, og kollekten gik til Møltrup.

Så nåede vi frem til Søby brunkulslejre, hvor guiden stod klar til at fortælle og tage os med på en rundfart. Vi fik en god orientering og rundfarten blev lidt kort, da vi jo skulle når Såbyhus, hvor aftensmaden ventede. Lækker mad og nok af det. Her sluttede turen så med en kop kaffe.

Deltagerne gav udtryk for at det, trods vejret, havde været en god dag med mange oplevelser, ikke mindst Jens Eriks gode orientering i bussen om stederne, inden vi kom til dem.

Og Frede, du skal nu ikke være ked af det, der er sikkert mange, der har fødselsdag den 13. september.

En udflugt i storm og regn sluttede i Bøvlingbjerg kl. 21.00.

 

Generalforsamling den 11. april 2011 i Bøvling forsamlingshus

Se billeder under sidste nyt

Formanden Joan Trelleborg bød velkommen, efter bestyrelsens forslag blev Tage Pinholt valgt som ordstyrer.

Både formand og præst aflagde en fyldig beretning, hvor de kom ind på det, som var sket i årets løb med foredrag, udflugter, m.m. De sluttede begge med en tak til alle, som var involveret i Valgmenighedens virke. Der er nu 719 medlemmer det er en fremgang på 12, det er meget tilfredsstillende da befolkningstallet i Lemvig kommune falder.

Regnskabsfører Else-Marie aflagde sin første beretning, som viste et pænt overskud.

Joan Trelleborg blev genvalgt med stort flertal, der var skriftlig afstemning til alle valg undtagen revisoren, som skete var almindelig håndsoprækning.  Hanne Nielsen tog ikke imod genvalg og i stedet blev Hanne Cichosz valg, Dorte Shimizu og Maren Nielsen blev valgt som henholdsvis første og anden suppleant. Bente Brask blev genvalgt som revisor.

Under eventuelt blev der drøftet forskelligt, bl.a. blev det forslået, at annoncering til generalforsamling skulle ske i Lokalavisen, da der ikke var så mange som abonnerer på det lokale dagblad, som det skal i henhold til vedtægterne. Der var også flere indlæg om det årlige højskoleophold, da der er faldende tilslutning. Formanden efterlyste i sin beretning tilkendegivelser om, hvorfor man tog med eller fravalgte det.

Formanden takkede ordstyreren for en god afvikling af generalforsamlingen.

 

Formandens beretning fra generalforsamlingen 2011

 

Formandens beretning fra generalforsamlingen 2010

 

 2009 

 

2008

2007

Højskoleuge på Vallekilde fra mandag den 14. til søndag den 20. juni 2010 Se billederne på fotogalleri

Det årlige højskoleophold, som bliver arrangeret i fællesskab med de øvrige midt- og vestjyske valgmenigheder, gik i år til Vallekilde højskole. Der var ikke så mange, som havde fulgt opfordringen til at tage med, vi var ca. 55, da der var nogle få, som havde meldt sig fra andre egne, hvilket også var meget godt.

Temaet for denne uge var kunst og kulturmøder, så vi hørte mange foredrag om kunst og kultur både i nutiden og tilbage i historien. Det blev fremlagt af mange kompetende foredragsholdere såsom kulturformidler og mag. i klassisk arkæologi Birte Lundgreen, kunstformidler på Odsherred kunstmuseum Margrethe Gybel, Brian McGuire (RUC), Lars Bo Kaspersen (CBS), Rune Lykkebjerg (kulturredaktør på Information), Mikael Wivel (kunsthistoriker), Pianist Henrik Metz som endvidere spillede til de mange sange, som vi sang i løbet af ugen og Anne Marie Donslund (forfatter og højskolelærer.

Vi var på besøg på Odsherreds kunstmuseum, Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk, Sagnlandet Lejre og besøg hos grønthandler Søren Wiuff.

Kursusleder var skolens forstander Mogens Hemmingsen og pastor Janne Sulkjær, som stod for gudstjenesten torsdag aften, begge fortalte meget om skolen og omegnen og var i øvrigt behjælpelig med mange praktiske ting.

Morgensang stod de medbragte præster Keld, Dorte og Karen Marie for.

Morgenmotion bestod af gymnastik i 3 morgener og vandreture rundt i byen resten af tiden.

Den største oplevelse for mange var den helt ekstra fine forplejning, som vi fik i spisesalen med det meget store udbud af sund økologisk mad.

Festaftenen viste også, at det var meget kreative folk, som var kommet sammen, det mest sjove skal ikke røbes her, da det kom helt bage på de fleste, efter at man måske havde tænkt, hvad er dog det for noget. Deltagerne fra Holstebro havde et meget fint indslag som indeholdte sang og historier m.m.

Søndag formiddag tog alle hjem efter en uge med mange indtryk og fornøjelige timer i samværet med andre.

 

  dannelsesrejse  til  Wittenberg med  prof. Kurt V. Andersen

den 13. – 16. maj 2010. Billeder fra turen se Billedgalleri

 På Kristi Himmelfartsdag drog en fyldt bus af sted fra Bøvling med Wittenberg som mål.
Efter opsamling af deltagere i Vemb og Holstebro kom højskolesangbogen frem for at synge en morgensang – og så gik snakken livligt indtil vi nåede grænsen, hvor vi holdt en kort kaffepause.
 Fra grænsen til Ejderen fortalte Jens Erik om Slesvigs historie. Man kunne høre, at han havde sat sig meget grundigt ind stoffet
 og derefter tog Kurt over med det første af flere foredrag om Martin Luther og det politiske i og omkring Wittenberg. 
Dermed var vi godt rustet til de næste dages oplevelser.
Turen var lang (ca. 700 km), men med passende stop og livlig snak følte vi det ikke. Det skulle da
lige være Frank, der havde lidt problemer, men de løste sig, da vi efter indkvartering på hotel Best Western (ca. 100 m fra Luther-haus) skulle have aftensmad.
En lille aftentur i Wittenbergs næsten tomme gader, hvor det dog lykkedes de fleste at finde et sted
med godt øl. Kurt havde fortalt, at Luther drak 2 flasker vin til sin aftensmad og ofte øl.
Luther skulle have udtalt: ”Når man drikker øl, bliver man træt. Når man er træt vil man sove.
Den der sover, synder ikke. Den der ikke synder kommer i himlen. Men i himlen er der
ingen øl – så drik medens du er på jorden.”
 Frisk og veludhvilet startede vi næste dag ved den gamle Luther-eg, hvor han brændte den bandbulle
han fik fra paven. Det blev levendegjort med en forelæsning af Kurt.
Så besøgte vi det gamle augustinerkloster, hvor Luther havde været munk, og hvor han senere boede
med sin kone, den tidligere nonne Katharina von Bora. I dag boer der 40  studerende fra Universitet fra Hallen-Wittenberg. Der er godt nok ingen af dem, der studerer Luther.
Frokosten fandt vi selv på en af flere spisesteder inden vi besøgte Marienkirche,  der stort set stod uændret fra Luthers tid.. Wittenberg gik fri for krigens ødelæggelser, da russerne og USA klemte området fra hver sin side og tyskerne derfor overgav sig.
Vi besøgte dernæst Slotskirken, hvor Luther og hans ”spindoktor” Philip ligger begravet.
Det var her på kirkedøren Luther slog sine 95 teser op. Kirkedøren var jo den tids opslagtavle, hvor folk fik nyhederne.
Kurfyrsten Friedrich der Weise tog sig af Luther, da han blev lyst i band.Han gemte ham i Wartburg under navnet Jürgen. Det var også her, at Luther på tre måneder efter den græske grundtekst skabte den første tyske oversættelse af Ny Testamente og senere også det Gamle Testamente. Takket være bogtryk-kerkunsten blev den nu mangfoldiggjort og spredt viden om.
Efter en dejlig aftensmad gik aftenturen igen ud i byen til de små listige steder.
Den næste dag var vi på tur i bussen. Først skulle vi besøge Torgau, hvor Luthers enke rejste til for at bo hos sin søn, der var skoleleder. Efter 3 år døde hun og blev begravet i Marienkirche.
Vi besøgte slottet, der heller ikke havde men af krigen, selv om det havde været tyskernes hovedkvarter. En stor udstilling af mødet mellem russerne og USA, var præget af, at det naturligvis var russerne, der vandt krigen. Slotskirken, som er den første kirke indrettet til luthersk gudstjeneste. En rundtur i byen og ned til det store russiske mindesmærke ved Elben.
På turen nød vi fra bussen de flotte røde og hvide udsprungne kastanjer, syrenerne og mangnolietræerne. Vejret kunne godt have været bedre, 9 grader, overskyet og ofte en regnbyge.
Efter frokosten kørte vi til Leipzig for at tage en bytur til fods for at se bl.a. Bachs hus, besøget i Thomaskirken og Nikolajkirken, som spillede en central rolle ved protesterne i 1988-89 måtte vi desværre opgive, da der var stor trængsel for at komme ind.      
Tilbage til hotellet stod aftensmaden på Luthermiddag. De 2 flasker vin var der hvis ingen, der kunne klare, og det kneb også med at spise op. Men dejligt var det.
Søndag kl. 9.00 gik turen så mod Danmark. Mætte af mad og indtryk nåede vi efter de små stop til Bøvling kl. 20.30.
På hjemturen udnævnte vi Kurt til prof. på Universitet Hallen-Wittenberg og Bøvling.

 En stor tak tik Kurt for en virkelig fin tur.

Kastrup.

NB. Der skal også lyde en stor tak til Puk og ikke mindst  Aksel, som kørte bussen. Når han kører, ved vi, at vi er i sikre hænder

Generalforsamling mandag den 26. april 2010 Læs hele beretningen her

Der var et stort fremmøde til generalforsamlingen, der blev afgivet 48 stemmer. Tag Pinholt blev valgt til ordstyrer
I sin fyldige beretning kom Joan Trelleborg ind på, hvad der var sket i årets løb. 

I sin beretning kom Kurt V. Andersen med årets statistik over døbte, konfirmerede, døde og andre væsentlige 
ting vedrørende det daglige arbejde som præst. Han fortalte også, at der skal være ordination med den nye 
hjælpepræst Esben lunde Larsen onsdag den 26. maj i Viborg, der vil senere komme oplysninger om fælles transport
til arrangementet. Det var ikke alle 7. klasser som var blevet konfirmeret i Valgmenighedskirken. Sidste år havde Kurt 
aftalt med sognepræsten, at de ville opfordre forældrene til at lade deres børn konfirmere i den kirke, som de tilhørte,
Han kom også ind på, at det ikke kun var et problem mellem Valgmenigheden og sognekirkerne, det ville også blive et 
problem for mange sognekirker, når alle 7. klasser bliver flyttet til Lemvig.

Tage Larsen aflagde sin sidste beretning som forretningsfører, han har meddelt, at han trække sig tilbage 
1. juli trods bestyrelsens beklagelse over, at skulle undvære hans gode og ansvarsfulde indsats. Han har bestridt
 denne post i 22 år. På nuværende tidspunkt er der ikke fundet en ny, man håber at finde en ny indenfor menigheden. 
Regnskabet fremviste et pænt overskud. Der er indført et nyt regnskabssystem, hvor det kun er præsteboligen, som 
indgår i aktiver. Kirke, graverhus og andre invensteringer, som er fortaget, blev straksafskrevet i det foreliggende 
regnskab, da det giver et mere reelt billede på aktiver i Bøvling valgmenighed. Der blev så hensat 50.000 kr. til
 fremtidig vedligeholdelse, så der bliver sparet op i stedet for at afskrive. 

Alle beretninger blev godkendt enstemmigt efter en livlig diskussion.

Joan Trelleborg blev enstemmigt genvalgt som formand.

Jens Erik Jensen, Knud Kastrup Knudsen og Hjalmar Nielsen blev genvalgt ved skriflig afstemning, den fjerde som 
der kunne stemmes på blev suppleant, det var Dorte Shimitzu. Efterfølgende blev man klar over, at der skulle vælge 2 suppleanter, der blev Bjarne Brask valgt som nr. 2. 

Under eventuelt blev der diskusteret flere emner bl. højskoleuge, da der havde været faldende tilslutning i flere år. 
Medlemsskab for forældre, som havde børn, der ville konfirmeres i Valgmenigheden. Gravsten om de skulle sættes i 
en mindelund eller knuses. Hvordan man kan gøre det billigere at holde kirkegården, eventuelt ved at fjerne nogle hække.
Joan Trelleborg sluttede med at takke Tage Pinholt for at have ledet generalforsamgen på en god måde. 

 


Bøvling Valgmenighed  
- en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken